Elvis

John Carpenters tv-film om Elvis Presley henvender sig direkte til rockkongens store fanskare og folk med interesse for genuin rock'n'roll. Men filmens underliggende menneskelige drama har meget bred appel, og Elvis kan formidles sammen med musikken for at give denne billeder, epoke og baggrund.

Las Vegas 26. juli 1969. Det er ni år siden, at rocksangeren Elvis Presley har stået over for et publikum. Det er knald eller fald, og i den febrile ventetid oprulles han fortid som fattig knægt, hvor tabet af en tvillingebror har gjort unge Elvis til særling og mobbeoffer. Han har en stærk moderbinding og særegen stemme og rytme. Begge dele fører ham mod berømmelsens tinde. På bekostning af et privatliv. Elvis, 1979 er produceret kun to år efter legendens død og er båret af respekt og ærbødighed. Filmen berører slet ikke hans misbrug og overvægt, men lader Elvis Presley (1935-77) slutte på toppen, men med ondt i sjælen. Elvis er indfølt iscenesat af John Carpenter, som ellers mest er kendt for gysere og actionfilm som fx Maskernes nat, 1978.

Den biografiske skildring kan minde om andre filmiske kunstnerportrætter, men Kurt Russells troværdige præstation i hovedrollen gør også Elvis sammenlignelig med de film, som Elvis Presley selv indspillede, for eksempel Med knyttede næver (Jailhouse rock), 1957. Kurt Russell spillede senere en Elvis-kloning i 3000 Miles to Graceland, 2001.

Sober, men også omstændeligt fortalt film. Dog med flotte rocknumre. Og i fuld længde.

Læs hele vurderingen