Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

EM-fodbold


Beskrivelse


Om Europamesterskaberne i fodbold. Lige fra det første EM i 1960 over de største choks under EM til de bedste spillere og største sejre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2020

af

af

Boy Olesen

d. 21. feb. 2020

Alle fodboldglade 8-10-årige børn får her en interessant bog om EM i fodbold, der er en god optakt til den kommende sommers EM-slutrunde.

EM's historie er 60 år gammel, altså er det 15. gang der spilles EM til sommer. Kun 10 lande har vundet EM, og kun Spanien har vundet to gange i træk. Der fortælles om hvad EM egentlig er, hvordan man kvalificerer sig og hvem det europæiske fodboldforbund UEFA er. Danmarks EM-mesterskab i 1992 bliver beskrevet. Eksempler på hvad andre kapitler indeholder: "Hvem har scoret flest mål til EM", "EM's bedste spiller", "EM 2016 var et kedeligt EM" og "Små der har klaret sig overraskende godt".

På de relativt få sider kommer bogen langt omkring og giver et godt indblik i den store traditionsrige turnering. Bogen lader på en god måde op til det kommende EM, der i 60-års jubilæumsåret skal afvikles i 12 lande, bl.a. skal der spilles tre kampe i København. Danmarks kvalifikation, hvor kampen i Irland blev afgørende, beskrives levende. Bogen er velskrevet og indeholder et væld af fremragende fotos.

Bogen kan relateres til Læs med landsholdet og Christian Eriksen.