Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Emil på skateboard


Beskrivelse


Emil vil gerne stå på sit nye skateboard sammen med de store drenge, men de vil ikke have ham med. Han er for lille og kan ikke lave hop. Han øver sig og øver sig. Lykkes det ham at få lov til at være med?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2005

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 16. feb. 2005

De små letlæsningsbøger i Let ps med en historie suppleret med et fagligt islæt som fx bøgerne om Mia og Mette er populære hos begynderlæserne i 1.-2. klasse. I denne bog handler det om at stå på skateboard. Emil har lige fået et skateboard og vil gerne være sammen med de store drenge. De synes imidlertid, han er for lille. Faren opfordrer ham til at øve sig, og til sidst lykkes det ham at lave et sejt hop. Dermed bliver han accepteret af de store. I slutningen af bogen findes to faktasider, hvor tre forskellige hop (ollie, slide og kick-flip) bliver beskrevet. Forsiden med Emil på skateboard fænger målgruppen, som hovedsagelig vil være drenge fra 7-8 år. Mange vil kunne nikke genkendende til situationen at blive afvist af større drenge, som de ser op til. Den letflydende tekst (lix 7) støttes fint af de farvestrålende og instruktive illustrationer, hvor der er gang i den. Til læsekurser findes opgaveark, som kan downloades gratis fra forlagets hjemmeside. Det er forfatterens første udgivelse.