Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Emil vil ikke sove


Beskrivelse


Det er blevet sengetid, men Emil har slet ikke lyst til at sove og finder på mange opgaver til far. Papbog til de mindste børn fra 2-4 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 18. nov. 2022

Det er blevet sengetid, men Emil har slet ikke lyst til at sove og finder på mange opgaver til far. Papbog til de mindste børn fra 2-4 år.

I bogen møder vi den lille dreng Emil, der bliver forsøgt puttet af sin far. Først må far dog finde Bamse, synge godnatsang og fortælle en godnathistorie. Så er det sutten, der er blevet væk, og far må også kigge under sengen efter monstre. Nu er Emil blevet tissetrængende og da han er kommet tilbage i sengen er det tørsten, der melder sig. Inden far når tilbage med et glas vand er Emil omsider slumret hen. Den kvadratiske bog er trykt på kraftigt, lamineret pap, og på hvert af dens tretten opslag finder vi farveillustrationer, sammen med en kort tekst, på 3-5 linjer. Bogen er illustreret af forfatteren, der debuterer med denne udgivelse.

Sød lille fortælling, der tematiserer en situation, der er velkendt for de fleste børn og voksne. Alle illustrationerne har samme motiv - Emil i sin seng - med få variationer, der følger teksten; Emil med sutten, med bamsen og så fremdeles. Teksten følger på samme måde et gentagende, og dermed genkendeligt, mønster. Bogen kan med fordel lægge op til små fine samtaler om at sove, men vær opmærksom på at nogen børn måske ikke vil bryde sig om at tænke på monstre under sengen ved puttetid.

Fortællingen leder tankerne hen på klassikeren Godnat, Alfons ÅbergGodnat, Mumi, der har en lignende handling. Godnat, Mumi er også god ved sengetidFortællingen leder tankerne hen på klassikeren Godnat, Alfons Åberg, der har en lignende handling. er også god ved sengetid.