Emilie vil rigtig gerne sove hos sin bedste ven Sofie. Hun tør ikke rigtig, for hun får sådan hjemve, når hun skal sove hos andre. For 4-7 år.
Sofie og Emilie er bedste venner. De leger og hygger sig sammen næsten hver dag. Nogen gange sover Sofie hos Emilie. Emilie vil også gerne sove hos Sofie. Men hun kan kun falde i søvn i sin egen seng, for hun får hjemve, når hun skal sove hos andre. Emilie prøver at forklare sin mor hvordan det føles; at det er hendes hjem-fe, der begynder at suse rundt og holder hende vågen når hun ikke sover hjemme. Bogen er skrevet af Eva Zelander, narrativ psykoterapeut, og sidst i bogen har hun kort beskrevet den pædagogiske metode, der ligger bag historien.
Intentionen med børnebogen er at give børn og deres forældre mulighed for at mestre de problemer, der kan opstå, når børn får hjemve. Og den bestemt er en god indgang til at komme i gang med at snakke om emnet mellem barn og voksen, både hjemme og i daginstitutionen. Historien er i sig selv nærværende og varm med illustrationer der er med til at underbygge dette. Stregen er enkel, fine farver og med mange hverdags-detaljer, som børnene kan genkende.
Der er flere eventyr og fantasi-venner og følelsen af hjemve i Flodhesten som længtes.