Kom med, når Emma skal holde halloweenfest med alle sine venner i børnehaven. Der skal både laves pynt, bages, danses og synges. Billedbog for 2-4-årige.
Emma tager sit heksekostume på. Hun er lidt nervøs, men også meget spændt på at fejre halloween med vennerne i børnehaven. I børnehaven er der pyntet op med græskar og spindelvæv. Det ser både flot og lidt uhyggeligt ud. Alle på stuen er klædt ud - der er både en flagermus, et græskar og et spøgelse. Børnene klipper pynt, skærer græskar, danser og synger. Bogen er en del af serien "Børnebanden", som handler om det, børn møder i deres hverdag, se fx Emma fejrer jul.
En sød billedbog om halloween til de mindste. De farverige og glade illustrationer giver masser at kigge på, og den enkle tekst lægger op til hyggelig snak undervejs - fx om hvordan man kan glæde sig og være lidt nervøs på samme tid.
Liva og Louis holder halloween er en bog i samme stil og til samme målgruppe.