Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Emmy - goth nytår


Beskrivelse


Emmy er tilbage fra efterskole med kulsort goth-hår. Julefreden trues af Emmys far og Jonas fra efterskolen. Heldigvis har veninden Rakel store planer for nytårsløjerne i den lille soveby Karleager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 19. dec. 2008

Femte del af den populære pigeserie. Emmy er blevet rigtig teenager, der fejrer nytår med goth-hår, kærestesorger, storslåede nytårsløjer og en lille smule boblevand. Emmy-fans på 10 år vil stadig kunne nyde historien, men læsere på 11-12 år vil nok få mere udbytte af universet.

Emmy er tilbage i 8.a, hvor alt er ved det gamle - undtagen Emmy, der har fået kulsort goth-hår. Det er jul, men julefreden forstyrres af Emmys far, der har friet til sin nye kæreste. Og så er der Jonas fra efterskolen, som Emmy måske er kæreste med. Heldigvis kommer veninden Rakel på besøg, og sovebyen Karleager rammes af nytårsløjer, som man sent vil glemme. Endnu en sjov historie om Emmy, der passer fint til resten af serien. Sproget er tæt på målgruppens eget, og Emmy er en levende og underholdende jeg-fortæller, der er let at identificere sig med. Sussi Bechs humoristiske tegninger understøtter historiens højdepunkter på bedste vis. Næste bog får titlen Emmy - nu med udvoksninger.

Serien ligger tæt på andre dagbogsserier fra ind- og udland, men har en særlig charme med sin sprælske selvironiske hovedperson, der bor i "verdens kedeligste by". Henrik Nilaus' nyudgivelse af serien Pinligt! (fra 12 år) minder en del om Emmy.

Femte del af den populære pigeserie om Emmy. Sjov og underholdende historie fortalt i et levende sprog, der ligger tæt på målgruppens eget. Rigtig "goth".