Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Emmy - ingen vej tilbage


Beskrivelse


Emmys bedste veninde Kit har kærestesorger. Værre bliver det, da Emmy er tvunget til at være sammen med Ditte, som er årsag til alle sorgerne. Og pludselig forsvinder Emmys yndlings-bluse, der minder hende så meget om hendes store popidol. Det er bestemt ikke let at være ung.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2014

af

af

Stine Veisegaard

d. 19. juni 2014

Sidste bind af Emmy-serien, der henvender sig til piger i alderen 9-13 år. Første del af serien udkom i 2006, og dette tiende bind er ligesom de forrige skrevet i den populære dagbogsform. Henvender sig til de mange fans af serien, men nye kan sagtens begynde her.

I dagbogsform hører læseren om de sidste to måneder af Emmys liv og gøren i 8. klasse. Veninden Kit har problemer med kæresten, og Emmy involverer sig så meget i det, at hun havner i pigeslagsmål. Samtidig rider Emmy på en bølge af glæde, da hun ved et tilfælde har mødt sit store popidol, og samtidig får overtalt sin mor til at købe en meget dyr bluse. Sød, underholdende og charmerende skrevet. Dagbogsformen fungerer rigtig godt til at give et humoristisk og nærværende indblik i en teenagers liv, og det er bestemt ikke uden grund, at et tidligere bind i serien har vundet Orla-prisen i kategorien "Bedste børnebog".

Da serien første gang udkom i 2006, var Emmy 13 år. Form, skrivestil og layout har ikke ændret sig, og udgangspunktet er stadig de eviggyldige problemer i et pigeliv. Forsiden signalerer som vanlig pigebog og udover de trofaste fans, vil den også tiltrække nye læsere. Fans af serien vil også kunne lide Line Kyed Knudsens serie Stella og "Livet ifølge Rosa" af Måns Gahrton.

Velskrevet og humoristisk sidste del i serien om Emmy, der skriver dagbog. En rigtig underholdende pageturner om og til helt almindelige teenagepiger. Mange vil synes, det er ærgerligt, at serien stopper.


litteratursiden.dk

d. 15. dec. 2014

af

af

Litteratursiden

d. 15. dec. 2014

Emmy er tilbage for fuld styrke her i sidste del af serien om den glade, sjove og til tider uheldige pige, der helst vil opleve alt sammen med bedsteveninden Kit. Endnu engang kommer Emmy på kant med ...