Emuen Egon keder sig så gudsjammerligt i sit bur i ZOO. Synes derimod at sælerne morer sig så dejligt i buret ved siden af, så en dag hopper den over til sælerne og har det noget så sjovt. Menda en besøgende en dag synes bedre om at kigge på løverne, fortrækker den til dem. Sådan fortsætter det til slangerne og til sidst hjem til dens eget bur, hvor der dog i mellemtiden er ankommet enEgone, der synes »du er aller som dejligst i haven her«. Enkel og sød historie, der dog især udmærker sig ved nogle fireliniede mundrette og muntre vers. Et vers pr. opslag er yderst overkommeligtog højst charmerende. Enkelt, let og tankevækkende. Det er også tankevækkende, at disse store dyr i ZOO er så store, at tegneren kun får plads til hoved, hals, en del af kroppen, fødderne o.s.v. påbillederne. Sjovt og effektfuldt. Glade tegninger. Flotte farver, flotte billeder. Gennemarbejdet, iderig og lærerig underholdning for førskolebørn, bh.kl. og 1. klassetrin.