Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

En ægte ven


Beskrivelse


Victor og Elliot er bedste venner; men nu er Elliot begyndt at gå Victor på nerverne. Det er på tide at finde sig en ny bedsteven, tænker Victor, og beslutter sig for at bygge én selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2020

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 24. juni 2020

En hjertevarm og humoristisk hverdagsfortælling om venskab, på godt og ondt. Om at lege, skændes og igen at blive gode venner. Til hyggestunder og gode snakke med 4-6-årige. Kan anvendes i hjemmet, såvel som i institutionen. Velegnet til dialogisk læsning.

Victor og Elliot er bedste venner og leger altid sammen. De spiller Alien Invaders, leger gemmeleg og er enige om det meste. Men på det seneste er Elliot begyndt at gå Victor på nerverne. Victor gider ikke høre flere af Elliots dumme vittigheder, snakke om klamme insekter eller vente på, at det bliver hans tur til at få controlleren. Efter et skænderi beslutter Victor, at det er på tide at få en ny bedste ven, så han bygger Jens ud af en gammel papkasse og en masse smådele, som han finder rundt om i huset. Jens er aldrig uenig med Victor, og vil altid det samme som ham - men er det nu også sjovt i længden?.

Sød fortælling, der tematiserer en situation, som vil være genkendelig for de fleste børn. Bogens detaljerige, tegnede illustrationer er holdt i klare farver og tilføjer fortællingen et anstrøg af humor. De understøtter teksten fint og tydeliggør de følelser, der er på spil hos de to hovedpersoner.

Der er skrevet en del billedbøger med fokus på børns venskaber, blandt andet Du og jeg og VIPå toppen af bakken og På toppen af bakken, hvor dramaet opstår, da en tredje legekammerat kommer tilDer er skrevet en del billedbøger med fokus på børns venskaber, blandt andet Du og jeg og VI og , hvor dramaet opstår, da en tredje legekammerat kommer til.