Det er den svenske forfatters første roman, og tematisk passer den fint ind i Gyldendals grå serie, idet identitet og forelskelse spiller en stor rolle i handlingen. Titlen er dobbelttydig. Den går både på hovedpersonen Mikaels ønske om at blive accepteret i den 9.-klasse han er startet i efter familiens flytning, og det at han er bøsse. Det er en sød og positiv historie om accept og gengældt kærlighed der kan læses fra 12/13 år, og den letlæste tekst er skrevet i et godt og enkelt sprog. Personkarakteristikken af Mikael er troværdig, mens de andre personer kun beskrives overfladisk. Det virker noget usandsynligt at der tilsyneladende kun bliver drukket sodavand til en privat fest i en 8.- og 9.-klasse, og jeg synes Mikael og kæresten kommer meget nemt over de første famlende skridt. Mikael har altid følt sig udenfor og er blevet mobbet. Det antydes at hans gamle skole var et mareridt for ham, så nu sætter han alt ind på blive accepteret i den nye klasse. Han elsker at lave mad og spille cello, men lægger sit image om til en mere sej stil med sort hår og påstået interesse for ishockey. Hans eneste ven, Lisa, skal gøre det ud for en kæreste, men allerede den første dag bliver han forelsket i klassekammeraten Joel.