En tælle-billedbog op til ti for de mindre billedbogslæsere, der så småt er begyndt på talrækken. Remsen tager form af hjælpere, der vil redde 1 and, som sidder fast i mosen. For hvert opslag øges antallet med 1, og hjælperne: 2 fisk, 3 elge, 4 fårekyllinger osv, kan genfindes i den halvanden side store illustration, hvor den hvide and er midtpunkt. Ingen kan hjælpe den alene, men alle kan hjælpes ad med at hjælpe, er konklusionen og slutningen på historien. Her får vi så til sidst repiteret allepeteret alle dyr, samt deres antal. Det er en flot billedbog, der med sin enkle streg og store billedflader i stærke farver koncentrerer sig om handlingsforløbet, så børnene kan gøre det samme. Farvemætningen er total, teksten gul på grøn eller omvendt. Remsen er kendetegnet ved gentagelsen, men der leges også med sproget i beskrivelsen af mosen, hvor det lykkes at bruge næsten tyve forskellige tillægsord i beskrivelsen. Det er en glad bog, der vil glæde børn før skolealderen.