Underholdningen for 10-13-årige piger fortsætter her i bind 13 af den populære serie "Min søster, vampyren" om tvillingerne Olivia (menneske) og Ivy (vampyr), som begge opdager, at det faktisk heller ikke er sjovt at blive alt for populær.
Olivia er tilbage på et nyt filmset i England, hvor hun skal indspille en kærlighedsfilm med teenager idolet Jackson, som også er hendes ekskæreste. Ivy bor stadig hjemme i Franklin Grove, men hendes liv bliver forandret da hun starter i High School. Her er det pludselig Ivy og hendes andre goth veninder, der er populære og det er faktisk ret svært at håndtere, når man er vant til at kunne sende det ondeste dødsblik for at holde andre på afstand. Heldigvis er Ivys kæreste Brendan er stor støtte, da veninden Sophia fuldstændig skifter stil, fordi hun bliver forelsket i skateren Finn. Forsiden ligner de andre bind i serien.
Hovedpersonerne er blevet ældre, men bogen er stadig for 10-13-årige. Der er rigtigt meget dialog og vampyrtemaet fylder ikke nær så meget som pigeemnerne: forelskelse, popularitet, forældre og veninder.
De platte jokes er tonet ned i løbet af seriens udvikling og denne bog har lidt mere at byde på end de første bind i serien. Den ligner Vampyrsøstrene - en lækker venindeMonster High og Monster HighDe platte jokes er tonet ned i løbet af seriens udvikling og denne bog har lidt mere at byde på end de første bind i serien. Den ligner Vampyrsøstrene - en lækker veninde og .