Bøger / faglitteratur / biografier

En champagnepiges bekendelser : fra jurastudiet til Københavns stripklubber


Beskrivelse


En brand kaster en ung kvinde ud i et økonomisk stormvejr, der fører hende fra et trygt hverdagsliv i Sverige til sexindustrien i København. For alle, der kan lide beretninger fra virkelighedens verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2022

af

af

Louise Urban Andersen

d. 11. nov. 2022

En brand kaster en ung kvinde ud i et økonomisk stormvejr, der fører hende fra et trygt hverdagsliv i Sverige til sexindustrien i København. For alle, der kan lide beretninger fra virkelighedens verden.

Da Caroline er 19 år, begynder hun at læse jura på universitetet i Lund. Hun er uforsikret, og da hendes lejlighed brænder, mister hun alt af værdi, samtidig med at hun skal betale et erstatningsbeløb for lejligheden. I et forsøg på at samle sig selv op økonomisk, beslutter hun at tage til København og tjene penge som stripper. Hun fortæller om sine tanker inden opstarten, hvor hun er overbevist om, at hun kommer til at sejre både økonomisk og personligt. Men hun ender med at blive i miljøet meget længere tid end hun regnede med. I strippermiljøet forvandler hun sig til Vicky og tjener mange penge, mens hun udnytter sine evner til at vurdere og manipulere mænd. Hendes pengegriskhed og søgen efter opmærksomhed fastholder hende i miljøet, og det kommer først til en brat opvågnen den dag, hendes veninde og kollega bliver myrdet.

En stærk og ufiltreret beretning om livet som stripper fortalt i et medrivende og levende sprog. Bogen giver et nuanceret syn på strippermiljøet, og fremstiller det hverken romantisk eller fordomsfuldt.

Nøgen fortæller også om en ung piges skæbne i det københavnske strippermiljø.