Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En drøm af en mammut


Beskrivelse


Tre forskere er i Sibirien for at optø en nedfrosset mammut. En af forskerne drømmer, at mammutten genopstår, og vi følger dens liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2011

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 26. apr. 2011

Børnebog om mammutternes liv med en faktadel. Bogen kræver en engageret formidler og kan evt. bruges som supplement i undervisningen samt oplæsning fra ca. 6 år, selvlæsning for mammutentusiaster fra ca. 10 år. Faktaafsnittet er så sprogligt og indholdsmæssigt krævende, at det hovedsageligt henvender sig til voksne.

Tre forskere er i Sibirien for at optø en nedfrosset mammut. Det lykkes for dem at få mammutten fri og fløjet til en underjordisk isgrotte, hvor optøningen skal foregå. En af forskerne drømmer, at mammutten genopstår. I drømmen følger vi flokkens anfører og dens unge. Gennem den naive unges møde med det barske liv fortælles, hvordan flokken rejser sydpå og møder farlige rovdyr og stenaldermennesker, hvorefter de til sidst vender tilbage til de nordlige egne og dør i et kæmpemæssigt jordskred. Sidst i bogen findes et informativt faktaafsnit om mammutternes liv og deres tid, skrevet af palæontolog Niels Bonde. Historien fortælles i nutid - noget pædagogisk - af en jeg-fortæller. Der gøres mange forsøg på at gøre historien sjov. Bogen er gennemillustreret af tynde, barnlige stregtegninger. Forsiden giver et godt indtryk af bogens indhold.

Forfatteren har skrevet den lille serie Når jorden hvisker sit navn, 2004, som også blander fiktion med faktion.

Bogen har en bred målgruppe, idet den fiktive historie med sit barnlige indhold henvender sig til børn fra 6 år, mens den faktuelle del er så sprogligt og indholdsmæssig krævende, at den er for voksne.


Geologisk nyt

2011, nr. 3

af

af

Jesper Milán

2011, nr. 3