Bøger / faglitteratur / erindringer

En enkes historie


Beskrivelse


Den amerikanske forfatter Joyce Carol Oates (f. 1938) fortæller om 48 års ægteskab med Ray Smith, om hans pludselige død og om at leve med sorgen og om hvordan man finder nyt fodfæste ved hjælp af litteratur og omsorg fra gode venner.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2012

af

af

Anny Skov Madsen

d. 20. aug. 2012

Selvbiografien om det første år som enke efter en elsket ægtefælles død er også erindringer om karriere, et langt ægteskab og indsigt i amerikansk universitetsmiljø. Men primært handler den om forfatterens sorg og tab samt vejen til et nyt fodfæste. Som sådan vil den også appellere til et dansk publikum.

Den amerikanske prisbelønnede forfatter Joyce Carol Oates f. 1938 var i 48 år gift med redaktør og forlægger Raymond Smith f. 1930. I 2008 blev han indlagt på hospitalet med lungebetændelse og døde efter få dage. Det pludselige dødsfald efterlod hende i en tilstand af chok, idet alt forandredes så radikalt. Hun beskriver reaktionerne ved at genkalde sig deres liv, karriere, ægteskab og de mange relationer, men også om ritualerne med kondolencegaver. Også i dette akademikerægteskab var der tabuer og kendte de hinanden? Havde de brugt tiden rigtigt? Der er mange spørgsmål, men hun vender langsomt tilbage til et nyt liv bl.a. ved hjælp af litteratur og venners støtte. Der er medtaget mailkorrespondance fra en række kendte amerikanske forfattere.

Også J. Didion: Et år med magisk tænkning, 2006 og Chili Turèll: I livets strøm, 2007 har hver på deres måde skrevet om ægtefællers død.

Den prisbelønnede forfatter giver os en dyb indsigt i reaktionerne på sorg og tab efter sin mands død. Hun sætter ord på det svære, det grimme, men også på hvordan man finder nyt fodfæste ved hjælp af litteratur og omsorg fra gode venner. En fin læseoplevelse, der vil kunne formidles bredt.


Jyllands-posten

d. 5. dec. 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 5. dec. 2012


Berlingske tidende

d. 8. sep. 2012

af

af

Kristoffer Zøllner

d. 8. sep. 2012