For en gang skyld er det ikke en besyngelse af den rene liderlighed Manara bruger dette album på, men da det nu er Manara, er sex selvfølgelig en vigtig ingrediens. Den unge fremstormende Silvio, der satser på en politisk karriere, er kommet i pengenød og har lånt penge af en lånehaj. Da han ikke kan betale sine afdrag, lader lånehajen sine håndlangere overfalde og voldtage Silvios kone Valeria, og dette vil ske hverdag præcis kl. 18, indtil Silvio betaler, og så starter Valerias mareridt, for Silvio kan ikke gå til politiet, af frygt for den politiske karriere. Men så må Valeria selv tage affære, og historien ender blodigt. I sin sædvanlige perfekte tegnestil, med minituøse udpenslede detaljer og holdt i sort/hvid fortæller Manara denne grumme historie, en fabel om hvad griskhed og forløjethed kan føre til, og om den ydmygede kvinde der må tage sagen i egen hånd, og det kan så diskuteres om Manara ydmyger kvindekønnet, med denne gentagne række yderst udpenslede voldtægter, den dådyrøjede Valeria må igennem, råt og uden forsonende momenter.