Bøger / skønlitteratur / roman

En fjern hvisken


Beskrivelse


Den unge forlagsredaktør Edie opdager i 1992, at hendes mor 50 år tidligere boede på slottet Milderhurst. Edie graver i fortiden og opdager mange dunkle familiehemmeligheder hos slottets tre gamle, ugifte søstre. Hun lærer også sin mor bedre at kende, mens de skæbnesvangre hændelser i fortiden afsløres.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2011

af

af

Ann Luther Petersen

d. 22. aug. 2011

Denne bog er oplagt læsning for alle, der elsker fyldige og spændende slægtsromaner med slotte, mørke skove og dramatiske, romantiske forviklinger, som spænder over flere årtier.

Den unge forlagsredaktør Edie bliver nysgerrig, da hendes mor afslører, at hun for 50 år siden som ung pige under 2. verdenskrig boede på slottet Milderhurst. Edie møder senere slottets tre gamle, ugifte søstre, som har boet der hele deres liv. Deres far var en berømt forfatter, som skrev en uhyggelig børnebog. Edie giver sig til at bore i fortiden for at lære mere om sin mors tilknytning til slottet og hun kommer på sporet af mange mørke familiehemmeligheder. Romanen er en slægtshistorie fuld af uvejr, dunkle slotsgange, ødelagte kærlighedsforhold og problematiske relationer mellem personerne. Handlingen skifter mellem Edies opklaringsarbejde i 1992 og fortidens hændelser 50 år tidligere. Den australske forfatter Kate Morton jonglerer behændigt med alle handlingstrådene, så spændingen og uvisheden varer til det sidste.

På dansk er tidligere udkommet Huset ved Riverton og Den glemte have af samme forfatter og de handler også om fortidens hemmeligheder. En anden oplagt sammenligning er Den trettende fortælling af Diane Setterfield.

En underholdende slægtsroman fyldt med dunkle hemmeligheder, hvor ikke alt er, som det syner - og hvor spændingen først udløses til allersidst.


litteratursiden.dk

d. 26. sep. 2011

af

af

Beth Høst

d. 26. sep. 2011

Edie er forlagsredaktør og savner noget i sit liv, men på det forfaldne Milderhurst Castle er der rigeligt med familiehemmeligheder, atmosfære, tre gammeljomfruer og Britisk kulturarv. 'Huset ved Rive...


Weekendavisen

d. 21. okt. 2011

af

af

Louise Windfeld-Høeberg

d. 21. okt. 2011