Bøger / skønlitteratur til børn

En for alle og alle for en


Beskrivelse


Billedbog. Lillefod og hans venner har arrangeret en idrætsdag. Da de bliver udfordret af bøllerne anført af Grumme, en Tyrannosaourus Rex, gælder det om at stå sammen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2005

af

af

Ulla Møller

d. 30. mar. 2005

Det er ikke uden grund at udgivelserne fra K.E. Media har serietitlen Børnenes favoritter, for af forlagets hjemmeside fremgår det tydeligt at det er de kære og kendte skikkelser fra tv der præsenteres i bogform. Der er bøger om Turtles, om Traktor Tom, om Koalabrødrene, om Care Bears og mange flere. Eller som her om de populære dinosaurer fra Landet for længe siden. Filmene er efterspurgte og der er ingen tvivl om at børn fra 3 - 6 år også vil være glade for bøgerne. Disse to fortællinger handler begge om hvordan samarbejde gør stærk. I En for alle og alle for en har Lillefod og hans venner planlagt en idrætsdag. Da bøllerne anført af en Tyranosaurus Rex, Grumme udfordrer de små gælder det om at holde sammen. I Ceras gode ide vil Cera bygge en bro for at få fat i de lækre blade på den anden side floden. Selv om den lille Triceratops som bekendt er noget selvcentreret, accepterer hun vennernes hjælp og projektet lykkes. Illustrationerne er enkle og farvestrålende, og de små drenge der allerede tidligt er fascinerede af de store fortidsdyr vil elske dem, og de vil se stort på at indholdet trods det sympatiske budskab ikke hæver sig over det banale.