Lene Malmstrøms digte fra hospitals- og plejemiljøet, bl.a. Hegn (1985), La hellere mig (1987) og Vi plejer (1989) er kendt og elsket af mange, fordi hun evner at se ind bag de professionellefacader og rutiner. I den nye samling er over halvdelen et udvalg fra de tidligere digte og resten er nye. Temaet er det samme som tidligere: omsorg/sygepleje i relation til patient/menneske.Digtene rummer mange aspekter fra hospitals- og plejemiljøernes hverdage, og de fanger de intense følelser, der er forbundet med angst, smerte, liv og død. Udvalget er tænkt anvendt tilundervisningsbrug, og er et velegnet alternativ til det fremmedgørende teknikersprog, som også sygeplejersker omgiver sig med. Samlingen er let læst og forståelig og henvender sig bredt til alle,der har problematikken tæt på.