Boyds femte roman på dansk foregår i og omkring det britiske vicehøjkommisariat i en lille vestafrikansk stat. Hovedpersonen er førstesekretær, en ualmindelig utiltalende stodder, man trodsalt får lidt sympati med, da han roder sig allehånde besværligheder på halsen. Landet står foran et parlamentsvalg, og vor mand støtter på sit lands vegne diskret den ene fløj. Desværre for hamstøtter han også lidt rigeligt kandidatens hustru, og han bliver dermed vævet ind i et spind af afhængighed og afpresning. Også andre seksuelle kontakter forkludrer hans liv, men det lykkes for hamat klare sig igennem så nogenlunde. Bogen er en sej starter, men bliver efterhånden rigtig medrivende. Den er let læstog også komisk i sin fremstilling af rigtig britiskhed i kolonien, hvor totalpanik og revolution helst ikke må forstyrre teen. Det er Boyds debutroman fra 1981, filmatiseret med bl.a. Sean Connery, ikke nogen dårlig roman, men heller intet mesterværk. Hurtigt læst, hurtigtglemt.