En god nabos dagbog

Den kvindelige hovedperson indleder sin dagbog med et selvopgør, hvor hun erkender at have levet sine knap 50 år uengageret i andre mennesker og selvoptaget som et forkælet barn. I dagbogensvidere forløb oplever læseren, hvorledes hun - til dels imod sin vilje - bliver veninde med en vred gammel kræftsyg kone, som hun tager sig af på alle måder, og begynder at engagere sig også iandre mennesker. Hun nedtrapper sit arbejde som medredaktør af et ugeblad og begynder at skrive romaner bl.a. inspireret af gamle menneskers erindringer og tilværelse. - Komposition ogsproganvendelse er af forf.'s sædvanlige høje standard, personskildringen klar og levende; samspillet mellem den gamle kone og hovedpersonen er mesterligt beskrevet, dels som rød tråd i handlingen,dels som den næsten umærkelige, men psykologisk logiske baggrund for hovedpersonens udvikling. - Der er tale om en glimrende udviklingsroman, men bogen giver samtidig et stærkt og realistiskbillede af gamle og syge menneskerssidste tid.

Læs hele vurderingen