Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En grå heks


Beskrivelse


Felix og Kaj driller Fie, så hun bliver bange. Det er sjovt, men da de vil drille en gammel dame, går det slet ikke som de forventer!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 3. apr. 2014

En rigtig lille gyser med et charmerende twist af sjov og drilleri i serien Super let ps til begynderlæserne fra 6-7 år (fra 1. klasse), der lige har knækket læsekoden.

Felix og Kaj keder sig og kommer i tanke om, at de kan drille Fie. De vil lave sjov med hende ved at ringe på hendes dør og derefter gemme sig. Drengene går videre og kommer til et hus, hvor de også vil lave sjov. Døren går op af sig selv, hvorefter lyset bliver tændt. Pludselig kommer en grå dame mod dem. Drengene bliver så bange, at de stivner. Samtidig kommer Fie. Hun fortæller at det bare er søde fru Skov. Bogen slutter med, at drengene får serveret urtete og falder i søvn. Hvad der herefter sker, er op til læserens fantasi. De udtryksfulde illustrationer spiller forbilledligt sammen med den kortfattede tekst, så de sammen fortæller en både sjov og uhyggelig historie om den, der ler sidst, ler bedst! Forsiden med den grumme heks samt bagsideteksten giver en god forforståelse af historien.

Bogen Heksens hus, 2012 har samme humor, men er læseteknisk lidt mere krævende.

Illustrationer og tekst spiller i denne lille perle af en meget letlæst bog usædvanlig fornemt sammen. En sød, sjov og spændende bog for begynderlæserne, som godt kan lide et lille gys.