Bøger / skønlitteratur / roman

En grim lille historie


Beskrivelse


Krimi. Psykolog Anna Pavesi er omkring 40 år og arbejdsløs. For at skaffe penge påtager hun sig mindre private jobs som psykolog og efterforsker. Derfor anbefales hun til den velhavende Benedetta, der eftersøger sin afdøde halvsøsters bortkomne lig.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2016

af

af

Jette Landberg

d. 21. dec. 2016

Dejlig italiensk krimi med den arbejdsløse og nyligt fraskilte psykolog Anna Pavesi som ufrivillig detektiv. Her er masser af norditaliensk stemning fra Bergamo og omegn. For krimilæsere, der kan lide en god opklaring med almindelige mennesker uden alt for makabre udpenslinger.

Anna Pavesi er flyttet til Bergamo, hvor hun har overtaget en lille lejlighed efter sin bedstemor og forsøger at skaffe sig en indtægt ved private småjobs som psykolog og som privat efterforsker. Benedetta med et fornemt efternavn har en halvsøster, der tilsyneladende er blevet dræbt i en trafikulykke. Modvilligt og pga. pengemangel påtager Anna sig at forske i sagen, og det fører hende ud på den tågede flade Poslette, til et område hvor de udenlandske prostituerede samler mænd op. Forfatteren underviser på universitetet i Torino, han er oversætter og udgav sin første roman i 1997.

Fin, ret realistisk krimi, hvor opdageren er en helt almindelig, lidt ensom kvinde og plottet er til at forstå. Stemningen på den vinterkolde Poslette og i Bergamos gamle kvarter er godt skildret, så lad os bare få de to andre bøger i Anna-Pavesi trilogien oversat.

Dolores Redondo har skrevet fra Nordspaniens kolde, våde Baztàn dal, i Den usynlige vogter og de to efterfølgere. Der er lidt af den samme stemning, de er dog noget mere indviklede og blodige.


litteratursiden.dk

d. 8. feb. 2017

af

af

Beth Høst

d. 8. feb. 2017

Stilfærdig krimi med fine stemningsbilleder. Bør nydes langsomt. Hovedpersonen i denne rolige historie er Anna, som er nyskilt og lige flyttet til den gamle del af Bergamo i Norditalien. Hun arbejder ...


Politiken

d. 12. jan. 2017

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 12. jan. 2017



Informationer og udgaver