Bøger / skønlitteratur til børn

En hård hund


Beskrivelse


Billedbog. Da 3-årige Bo kun må få ét stykke kage, før han skal i seng, forvandler han sig til en hund og drager ud i verden.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 2. sep. 2005

Mads Brenøe, der især er kendt for sine voksenbøger, men som i indeværende år også har skrevet billedbogen Min sut er forfatter til denne lille rimede nonsenshistorie. Drengen Bo må ikke få mere end ét stykke kage før han skal i seng, og da moren kalder ham "en hård hund" forvandler han sig til sådan én. Efter at have lavet en del ulykker i hjemmet drager Bo nu ud i verden som hund. Efter et stykke tid støder han imidlertid på andre hårde hunde, som vil æde ham. Så han stikker halen mellem benene og skynder sig hjem til forældrenes trygge favn, og historien slutter med, at han bliver lagt i seng. Denne lille surrealistiske nonsenshistorie, der er fortalt i velskrevne og velturnerede rimede vers, er illustreret med Peter Bay Alexandersens ekspressionistiske, karikerede og stærkt fabulerende farvelagte tegninger. De har et udpræget surrealistisk præg, der både passer fint til og samtidig udbygger og videreudvikler historiens fantastiske og urealistiske univers. Bogen kan på grund af format og sidetal karakteriseres som en hybrid mellem en billedbog og en rimet historie, men samspillet mellem billeder og tekst og billedernes ligeværdige funktion som en del af historien gør den primært til en billedbog. Billedbogslæsere fra ca. 4 år og opefter vil nyde denne crazy "før sengetid"-historie.


BUM

Årg. 24/25 (2006/2007)

af

af

Lars Bukdahl

Årg. 24/25 (2006/2007)


Graf

Nr. 4 (2005)

af

af

Thomas Oldrup

Nr. 4 (2005)