Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En hård tur


Beskrivelse


Kasper og Sofie skal sejle i kano. De er på tur med far. De sejler fint nedad. De skal også hjem. De vender kanoen og de ror og ror. Det er hårdt at ro opad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2008

af

af

Hans Radsted

d. 28. maj 2008

Igen en bog til den første læsetræning i den absolut letteste ende (fra 6 år), som kan bruges i 1. klasse og måske også i børnehaveklassen, når en mere målrettet læseundervisning bliver en realitet.

Forfatteren har lavet mange bøger i genren og her er plottet, at far tager på kanotur med sine to børn, Kasper og Sofie. De efterlader mor på et tæppe tæt ved åen og lover at være tilbage om en time. Det går let med strømmen, men tilbage! Kanoroerne og læserne har nu lært, at det er lettest at sejle med strømmen. Anne Pedersens illustrationer passer fint med teksten, men virker lidt kantede og grove i udtryksformen Teksten er sat i korte linjer og med en stor typografi, men optræder på forskellig baggrundsfarve.

Der findes to andre bøger til læsetræning med kanosejlads som emne, Henning Mikkelsens Aske i kano fra 2007 og Søren Vang Jacobsens Bo og kanoen fra 2001, begge lidt sværere.

Bogen er en af ganske mange til sit formål, som opfyldes uden rigtig at sætte spor.