Bøger / skønlitteratur / noveller

En jægers optegnelser


Beskrivelse


Nyoversættelse af Turgenevs 20 fortællinger om den storslåede russiske natur, magtsyge herremænd og deres fattige livegne anno 1852, hvor en adelsmand og ihærdig jæger rejser rundt og møder folket på godt og ondt. Til læsere af klassisk litteratur.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2022

af

af

Hanne Rønberg

d. 30. sep. 2022

Nyoversættelse af Turgenevs 20 fortællinger om den storslåede russiske natur, magtsyge herremænd og deres fattige livegne anno 1852, hvor en adelsmand og ihærdig jæger rejser rundt og møder folket på godt og ondt. Til læsere af klassisk litteratur.

Ivan Turgenevs (1818-1883) klassiker handler om den russiske folkesjæl, og især magtforholdet mellem rige og fattige og kvinder og mænd. Fortælleren beretter oftest nøgternt om de mennesker, han møder på sin vej, mens han forfølger nye jagtmetoder og -områder. Bogen er en beskrivelse af den tids opbrud i normer og klasseskel, og var medvirkende til ophævelse af livegenskabet i Rusland.

Turgenevs pen er drevet af det russiske systems indbyggede uretfærdighed. De ofte grumme fortællinger blødes op af det læseværdige poetiske sprog og smukke naturbeskrivelser. Nogle historier har ikke så meget substans og er hurtigt glemt, mens andre spidder mennesket, når det er værst og besat af magtsyge, gerrighed og svig. Jægeren er observatøren, der viser samfundsforholdene i et øjebliksbillede og af og til henvender sig direkte til læseren: "Giv mig deres hånd, kære læser, og lad os køre en tur sammen". Der er dog også plads til kærlighed og humor, selvom kvinden har absolut lavstatus på denne tid.

Seneste trykte udgave er En jægers dagbog (Ill. Jocelyne Pache) fra 1971. Kan temamæssigt sammenlignes med Tolstoj og Dostojevskij, og Pontoppidan og Herman Bang er bud på lignende danske klassikere.


litteratursiden.dk

d. 13. sep. 2023

af

af

Emma Karlebjerg

d. 13. sep. 2023

Dostojevskij og Tolstoj kender de fleste. Nu er døren åbnet til deres mindre kendte kollega, hvis bøger også fortjener opmærksomhed. ’En jægers optegnelser’ (1852) er, uagtet hvad titlen lægger op ti...


Politiken

d. 20. sep. 2022

af

af

Thomas Bredsdorff

d. 20. sep. 2022


Weekendavisen

d. 23. sep. 2022

af

af

Jørgen Herman Monrad

d. 23. sep. 2022