Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En kæreste til Line og Sofie


Beskrivelse


Line og Sofie vil gerne have en kæreste. De vælger to pæne drenge fra klassen, men hvordan finder man ud af, hvem der skal være kæreste med hvem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2003

af

af

Lene Nissen (skole)

d. 10. juli 2003

Disse to bøger om Line og Sofie ligner starten på en ny serie, der helt sikkert vil blive populær. Bøgerne giver en fin og humoristisk skildring af, hvordan man finder ud af det med kærester, når man er 9-10 år. Emnet vil helt sikkert være interessant for målgruppen, og hører absolut til i toppen af de utroligt mange letlæsningsbøger, der er kommet inden for de sidste år. Bøgerne er i Mini zoom-serien, og har seriens gode kvalitet. Teksten har meget direkte tale, men er alligevel ikke helt let. Den henvender sig til læsere, der har knækket læsekoden. Dorte Karrebæks illustrationer understreger historiens humor. De supplerer historien rigtigt godt og forsiderne, hvor man ser Line og Sofie tæt sammen, enten i gang med at læse breve eller snakke, vil være med til at få bøgerne udlånt. I En kæreste til Line og Sofie beslutter pigerne sig for, at de skal have en kæreste. De skal bare lige finde ud af, hvem det skal være. De ender med at vælge nogen fra deres egen klasse, og går samlet til de to drenge for at fortælle det. Drengene får så lov til at bestemme, hvem der skal være kæreste med hvem. I Line og Sofie skriver breve skriver de kærestebreve til hinanden, men brevene bliver hugget af klassens frække dreng.