Denne italienske roman med selvbiografisk baggrund, skrevet i jeg-form, skildrer en kvinde fra ca. 6-års alderen til hun som 26-årig har forladt sin mand. I barndommen er hun stærkt knyttettil sin far, identificerer sig med ham og udvikler en kraftig selvbevidsthed og tro på egne evner. Hun oplever modsætningerne mellem den stærke og tyranniske far og en svag mor, hvilket siden henmedfører moderens selvmordsforsøg og uhelbredelige sindssyge. Også hendes eget ægteskab går dårligt. Hun hader efterhånden sin herskesyge og uintelligente ægtemand, som bruger sin magt til atundertrykke hende seksuelt og rent bogstaveligt spærre hende inde. Moderens triste skæbne bevirker, at hun vælger at forlade sin mand, som ifølge loven har ret til at beholde deres fælles barn.Bogen skildrer både indgående og følsomt italienske middelklassekvinders vilkår omkring år 1900; den er let tilgængelig: en kronologisk fremadskridende handling med forholdsvis få personer og kanbruges på linie med deskandinaviske kvindeforfattere fra samme periode, bl.a. Skram, Ravnkilde og Benedictsson. Oprindelig udkom En kvinde i 1906, og hermed foreligger den første og udmærkededanske oversættelse. Den kan også på grund af en klar sats læses af mange.