En kvindes mod - er en autentisk beretning om en kvindes kamp for familiens overlevelse i et kigshærget Irak. I tilbageblik oplever Susan, hvordan hun efter giftemålet med Azziz, kommer tilIrak i 50'erne. Hun fortæller om de vanskeligheder, hun som vestlig kvinde måtte gennemleve for at tilpasse sig tilværelsen i et muslimsk land, hvor regimet bliver mere og mere terroragtigt ogfjendtligt indstillet overfor alt vestligt. Ingen ved til sidst hvem der er ven eller fjende. Hovedparten af bogen udspiller sig under Golfkrigen, mens familien er på flugt fra bombardementerne afBaghdad. Susan flygter sammen med manden, børn og børnebørn gennem landet og tilbringer en rædselsfuld tid i bjergene sammen med tusinder af kurdere, der ligeledes er drevet på flugt. De leverunder umenneskelige forhold, plaget af sygdomme og sult, glemt af alle. Det er bogens styrke, at den er holdt i en lavmælt tone, den er nuanceret i beskrivelserne af forholdene og diskriminationen,som den opleves fra beggesider. Det er en rystende men samtidig livsbekræftende bog, der viser et menneskes styrke og evne til at kæmpe for livet, ikke blot for sig selv, men også for sinenærmeste, og alligevel dele med mennesker, der er endnu ringere stillet. En bog med appel til mange. Ill. med pressefotos fra Irak.