Fortælleren og hovedpersonen, om man kan kalde den sådan, i Jersilds nye roman er af højst usædvanlig karakter. Det er den superintelligente hjerne Ypsilon, der, frigjort fra sin tyngendekrop, bortset fra hjernenerverne, et enkelt øje og de viftende ører, svømmer rundt i sit akvariums næringsvæske. Den er resterne af en tidligere respiratorpatient, der ved hjælp af elektrochok erbefriet for erindringen om sit normalliv. Den har forskrevet sig til firmaet Biochine Medical Corp., og meget oplever den i sit laboratorieliv i form af påvirkninger og eksperimenter, før densvenstre halvdel forenes med kollegaen Omegas venstre halvdel, og de tilsammen bliver til forstandsvæsnet Cortex, der har ladt følelseslivet bag sig. Cortex skal bruges i firmaets hjernefabrikationmed abortfostre som råmateriale, hvis produktion er bestemt til at udkonkurrere data-industrien. Det er en ganske fascinerende og på trods af sine skræmmende perspektiver, periodisk ogsåhumoristisk historie. Tankevækkendeer den med hensyn til, hvad videnskabens landvindinger kan føre til. Mange vil sikkert finde bogen ret makaber, men den velskrevne roman med det brændbare emneskal nok finde sine læsere.