En helt er død - myrdet - og en tusindtallig folkeskare følger ham til graven i Athen, maj 1976, det samme folk, som svigtede ham, mens han i levende live kæmpede for sin sag. Hans venindegennem nogle år, en italiensk journalist, fortæller historien om den græske frihedshelt, Alekos Panagoulis, der forfulgte tyrannerne, som kaptajn Ahab forfulgte den hvide hval Moby Dick. Hanforanstaltede et mislykket attentat mod Papadopoulos, blev fængslet og torteret, men bevarede sin integritet og frihedstrang gennem alle angreb. Ved Juntaens afgang blev han frigivet, blev endogparlamentsmedlem, men kunne ikke fungere i et samfund fuldt af korruption og mangel på frihed. Han samlede bevismateriale mod de nye magthavere, men nåede ikke at offentliggøre det, før han blevkørt ihjel af lejemordere. Det er historien om individualisten, der ikke kan leve i et mangelfuldt samfund, men kæmper for friheden overalt, og når kampen mislykkes, søger døden. Der er ikke taleom en banal spændingsroman, menom en fremragende, periodevis betagende, men ikke ganske let tilgængelig bog. Historien kunne uden tvivl være fortalt kortere, nu er den på over 500 ofte tungesider. Alligevel vil den sikkert fængsle mange.