Bøger / skønlitteratur / roman

En menneskelig plet


Beskrivelse


En gammel jødisk forfatter og en fyret professor i filologi mødes i 1990'ernes USA. Deres forhold til kvinder er vidt forskelligt, og med det som udgangspunkt diskuterer de bl.a. moral og frihed.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2001

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 18. sep. 2001

Philip Roths alter ego fra flere tidligere bøger, den jødiske forfatter Nathan Zuckerman, er ved at være en ældre herre. Efterhånden både impotent og inkontinent opsøges han i sit selvvalgte eksil i en lille hytte i Massachusetts af den lidt ældre, pensionerede professor Coleman Silk, der vil have ham til at skrive den sande historie om de begivenheder, der lå bag hans afsked fra et lokalt universitet få år tidligere. Silk, der blev tvunget til at gå på grund af racistiske udtalelser, er en typisk Roth-professor. Til forskel fra Zuckerman (og med støtte af Viagra) er han stadig sexuelt aktiv, og hans forhold til en 34-årig analfabetisk rengøringsassistent er romanens omdrejningspunkt. Herfra graver Roth sig længere og længere ned i lag af løgn og forstillelse i en roman, der på trods af at den giver blændende psykologiske portrætter af hovedpersonerne, først og fremmest tager favntag med amerikanske begreber om frihed og moral. Roth behandler sit stof med en stor virtuositet og allerede i titlen med elegante sving til begivenheder i verden udenfor. Det er en blændende bog. Skrevet med den gamle vismands munterhed liggende lige under overfladen.


Kristeligt dagblad

d. 14. nov. 2001

af

af

Ove Christensen

d. 14. nov. 2001


Jyllands-posten

d. 20. nov. 2001

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 20. nov. 2001