Bøger / skønlitteratur / roman

En mors mareridt


Beskrivelse


Krimi. Steve og Margarets tre-årige tvillingepiger bliver kidnappet, og kun Kathy kommer tilbage. Ifølge kidnapperne er Kelly død, men hverken Margaret eller Kathy, der er i telepatisk kontakt med Kelly, kan acceptere forklaringen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Et check i basen for de sidste to år giver fem Higgins Clark-titler, hun er veteran i spændings/kærlighedsgenren og populær blandt de læsere, der er til spænding og død uden gys og voldsomheder. I denne nyeste bliver treårige tvillingepiger kidnappet med krav om syv mio. dollars. Det er mærkeligt, da deres forældre ikke har nogen penge. Faderens firma tilbyder at betale løsesummen, og alle venter pigernes tilbagekomst. Det er imidlertid kun den ene, man finder; den anden skulle if. et selvmordsbrev angiveligt fra en kidnapper være død ved et uheld. Tvillingernes mor er på sammenbruddets rand, men da den ene tvilling påstår at være i telepatisk kontakt med sin søster, dukker håbet op. Historien fortælles i meget korte afsnit, der krydsklippes mellem kidnapperne, FBI-agenterne, dommeren, der gerne vil i aviserne ved at være kontakt til kidnapperne, de stakkels forældre etc. Historien er upåklageligt konstrueret, den lever fint op til forventningerne til en trivi-roman i spændingsgenren; der er nærmest rytmiske gentagelser, detaljer og ydre beskrivelser, spændingsniveauet holder en jævnt stigende kurve. Hvad er baggrunden dog? Den abrupte fortælleteknik giver mig den tanke, at beretningen ville fungere bedre som tv-film. Et af historiens hovedtemaer er jo tvillingers uforklarlige kontakt, men bortset fra dét, så minder den jo uundgåeligt om Danielle Steel's: Løsepenge.