Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En nat kom en vampyr


Beskrivelse


Den gamle herregård er hærget af ulykke, og det bliver ikke bedre, da herremanden slår vampyren ihjel. Hans tre brødre kommer nemlig for at hævne ham. Men herregårdens kusk Rasmus og hønsepigen Grethe tager kampen op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2010

af

af

Karsten Boll

d. 6. dec. 2010

Denne vampyrhistorie henvender sig til målgruppen 3.-5. klasse (9-12 år), som har brug for at træne automatisering af læsning. Formidlingen klarer bogens fængende forside og bagsideteksten.

Forfatteren, der startede som børnebogsforfatter med Prip og den farlige by (80/48) og senest har udgivet Mørkets bæster (10/46), har lavet en udmærket vampyrhistorie. Den gamle herregård hærges af en vampyr i skikkelse af forvalteren. Herremanden dræber den, men på graven vokser tidsler frem, som afslører drabet. Bogen har eventyrskabelonen over sig med de tre brødre, der kommer for at hævne drabet på deres vampyrbror. Herregårdskusken Rasmus og hønsepigen Grethe tager kampen op, og med kattens hjælp tre gange får de overvundet vampyrerne. Det er en velskrevet historie (lix 18) i et letflydende og dialogrigt sprog, som formår at fastholde læseren.

For samme aldersgruppe findes der bl.a. også Weinreichs Blodsugeren (09/45), Einspors Vampyrhotellet (08/06) og for de lidt yngre Frøken vampyr også af Einspor.

Fin bog til selvstændig læsning for børn fra 9 år i såvel børne- som skolebibliotek.