Bøger / skønlitteratur / chick lit

En ny dag venter


Beskrivelse


Da Lara Carson vender tilbage til sin fødeby Bath, genser hun sin ungdoms kærlighed Flynn. Flynn bliver overrasket over at finde ud af at han og Lara har en 19-årig datter sammen, men følelserne mellem Lara og Flynn er stadig intakte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2013

af

af

Merete Trap

d. 21. juni 2013

Her kommer en ny udgivelse fra Jill Mansell, som er guf for alle læsere af chick lit-genren. Bogen henvender sig primært til voksne kvinder, og har sandsynligvis været længe ventet af mange.

Lara Carson flytter tilbage til sin fødeby, sammen med sin 19-årige datter Gigi. Atten år tidligere forlod hun byen, for at bo hos sin afdøde mors søster, pga. en ond far og stedmor. Dengang var hun gravid med sin ungdomskæreste Flynn, en berømt skiløber. Til veninden Evies bryllup (som for øvrigt aflyses ved alteret) genser hun Flynn. Følelserne imellem dem eksisterer stadig, og Flynn bliver overrasket over, at han er far til en 19-årig kvinde. Sammen med Evie skaber Lara og Gigi et nyt liv i byen, og kærligheden venter på dem alle. Romanens miljø er pænt og engelsk, personerne er velopdragne, og alt holdes fint indenfor rammerne af chick lit-genren. Dette er Jill Mansells sjette bog på dansk, og forfatteren har en stor fanskare blandt danske kvinder. Den lysegrønne forside med glittet skrift giver godt blikfang.

Denne roman holder sig fint indenfor chick lit-genren og minder mig om forfatterens foregående roman Et tilbud du ikke kan afslå, 2010. Jill Mansells forfatterskab er i den bedre ende af chick lit skalaen ligesom fx Marian Keyes, som senest har udgivet En sag for Helen Walsh, 2013.

En chick lit udgivelse i den bedre ende af skalaen. Jill Mansells trofaste (kvindelige) læsere har sandsynligvis ventet længe på denne udgivelse, og de vil ikke blive skuffede.


litteratursiden.dk

d. 16. aug. 2013

af

af

Henriette Olesen

d. 16. aug. 2013

Sød, romantisk, hjertevarm (men også hurtigt glemt) roman om livet, kærligheden og skæbnesvangre beslutninger. Lara vender tilbage til sin barndomsby for at deltage i sin fars begravelse. Atten år tid...