Gysende kortroman, hvor Satan, det onde, manifesterer sig i grænselandet mellem genialitet og vanvid i en og samme person. For unge og voksne læser af gyser-genren.
I 1958 bliver et geni født. I starten fascinerer han som kun 10-årig verden med sit virtuose klaverspil. Men efter et muligt overgreb kommer han i dårligt selskab. Bliver narkohandler og havner i et fængsel. I 1977 forsvinder han sporløst fra verden. I 1997 dukker der så et litterært mesterværk frem. En trilogi med titlen "Verden tilhører os, der er tilbage". Journalisten Henrik Wagner opsporer den sky forfatter og geniet bag trilogien. Det viser sig at være det samme klaverspillende geni, der nu bor i Polen. Journalisten borer nu ned i sandheden bag geniet, hvor han afslører en verden af vanvid. Femte kortroman i forlagets serie, der beskriver Satan-skikkelsen fra forskellige vinkler. David Garmark har også skrevet Drengen, der aldrig kom hjem.
Velskrevet og gruopvækkende kortroman, hvor der bag geniet gemmer sig vanviddet med ondskaben som ubønhørlig drivkraft. Her skyer et geni ingen midler for at skrive sit hovedværk, fx er der en modbydelig beskrivelse af, hvordan han voldsomt psykopatisk fratager en lille dreng alt. Først hans bamse, så alle hans lemmer.
Kan bedst sammenlignes med de andre bøger i samme serie fx Deroute af Martin Schjönning.