Tidl. på da. Skal vi sige det til præsidenten? 79 og To fjender 80. Dette første bd. (med den John Braineske titel) foregår 1934-68 i Chicago med Florentyna Rosnovski som hovedpers., datter afen polsk indvandret hotelkonge. Hun møder Richard Kane, søn af faderens dødsfjende, og de gifter sig trods begge familiers modstand; i San Francisco opbygger F. en kæde af modeforretninger og åbnertil sidst en boutique på Fifth Avenue. Jeg synes, forf. koger en tynd suppe på en gl. pølsepind: handlingen i sidste halvdel af denne bog er i store træk identisk med de sidste 100 s. i bd. 2 af Tofjender, hvor F.s og R.s fædre var hovedpers. I denne nye bog er der blot mange flere detaljer med (det minder lidt om de senest tilkomne Jalna-bøger, som skulle puttes ind i en i forvejen kendthandling); begge bøger slutter med gamle Rosnovskis død. Bogen skal forestille at være en politisk roman - partikonventer, Kennedy-mordet, F.s håb om selv en dag at blive USAs præsident - men deter en amerikansktriviroman om de rigeste, fineste, smukkeste, dygtigste o.s.v.; den er overfladisk, snobbet og ret kedelig.