En plads på toppen. Bind 2

1968-82: Florentyna er nu bestyrelsesformand for hotelkæden Baron-gruppen, et af de største økonomiske imperier i verden; demokraternes bølge efter Nixon fører hende ind i Repræsentanterneshus. 1982-95: F. bliver valgt ind i Senatet, og i 1992 bliver hun vicepræsident; i 1995 dør præsidenten pludselig, og bogen slutter med F.s edsaflæggelse som den første am. kvindelige præsident.Som politisk roman er den tyndbenet og ligegyldig og som roman om am. politikere er den deprimerende: kolde, glatte, effektive maskiner, der trykker hænder, skriver "personlige" breve i tusindvis,hele tiden på vej til næste møde, næste lufthavn; alt hvad F. foretager sig, er beregnet på at gøre et godt indtryk, som kan gengives i massemedierne og påvirke opinionstallene. Det kan godt væreet sandt billede, forf. tegner af am. politisk liv, men da vi aldrig bevæger os ned under overfladen, aldrig ser F. som et levende menneske, har bogen svært ved at engagere. Den er skrevet i 1983med indbyggetforældelse: forf. lader Andropov styre Sovjet i 1995.

Læs hele vurderingen