Mormor har fødselsdag og holder stor fest for hele familien. Man skal holde af sin familie, siger mor, men Tove synes, at det er svært at holde af på kommando. Især når det gælder morbror Finn med de smørgule tænder og den bagkloge fætter Frank. Til lystlæsning for 9-12-årige, måske især piger.
En familiefest sætter gang i en masse tanker hos Tove om familiens væsen. Tove tænker på, at hun selv er en del af en lang perlerække af tip- og oldeforældre; at det egentlig er et mirakel, at hun i det hele taget er blevet til lige Tove. Hun spekulerer på, hvorvidt mor mon selv elsker hele sin familie og forsøger at regne ud, hvor mange gener hun har til fælles med den sære, Mozart-spillende fætter Frank, som Tove også skal dele skolegård med. 4. selvstændige bind i serien "Tove tænker".
Rolig og velfortalt hverdagshistorie, smukt skrevet og let at læse. Stine Illums stemningsfulde sort/hvide illustrationer passer godt til teksten og skaber dybde i fortællingen. Det er let at sætte sig ind i de tanker, Tove gør sig; hvad enten man er barn eller voksen.
Det er oplagt at læse de øvrige bøger i serien om Tove, der indledes med Dobbelt så gammelTo plus to er KokoØnskekuglen. Flere af Vedsøs øvrige bøger handler også om familier og pigeliv, fx To plus to er Koko og tegneserien Ønskekuglen, som Stine Illum også har illustreretDet er oplagt at læse de øvrige bøger i serien om Tove, der indledes med Dobbelt så gammel. Flere af Vedsøs øvrige bøger handler også om familier og pigeliv, fx og tegneserien Ønskekuglen, som Stine Illum også har illustreretDet er oplagt at læse de øvrige bøger i serien om Tove, der indledes med Dobbelt så gammel. Flere af Vedsøs øvrige bøger handler også om familier og pigeliv, fx To plus to er Koko og tegneserien , som Stine Illum også har illustreret.