Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En slange i huset


Beskrivelse


Liva laver "Livas feriehjem", hvor folk kan få passet deres dyr, mens de er på ferie. Livas mor er ikke særlig glad for de mange dyr i huset, og Liva finder også ud af, at det er svært at passe så mange dyr - særlig da slangen slipper væk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2016

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. okt. 2016

Hyggelig letlæsningsbog for alle dyreelskere om pigen Liva, som får et job med at passe folks kæledyr i sommerferien. Bogen kan selvlæses fra ca. 9 år.

Liva elsker dyr, så i sommerferien opretter hun "Livas feriehjem", hvor folk kan få passet deres kæledyr, mens de er på ferie. Liva skal passe en beostær, 2 hamstere, nogle guldfisk og en slange. Livas mor er ikke særlig glad for de mange dyr i huset, og Liva finder også selv ud af, at det er svært at passe så mange dyr på én gang - særlig da slangen slipper væk. Den engelske forfatter Julia Donaldson har skrevet mange børnebøger og en del af dem er også oversat til dansk, bl.a. den herlige billedbog Grøflen.

Bogen er en hyggelig og sjov historie for alle dem, der elsker dyr. Teksten er opdelt i 7 korte kapitler med mange små afsnit. Tegningerne er fine og i sort/hvid, og de underbygger bogens handling. De fleste vil kunne læse bogen i 3. klasse, og nogen vil kunne læse den allerede i 2. klasse. Forsiden med en grøn slange på lilla baggrund er rigtig god.

Verdens mærkeligste kæledyr er også en sjov og hyggelig letlæsningsbog om at ønske sig et kæledyr.