Bøger / skønlitteratur / roman

En sommer i Italien


Beskrivelse


Da 31-årige Sofias far dør, rejser hun til hans fødeby i Italien fast besluttet på at skeje lidt ud og nyde livet. Men en ung pige har brug for Sofias hjælp, og en hotelgæst opfører sig mystisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2019

af

af

Maria Sjøblom

d. 15. okt. 2019

Da 31-årige Sofias far dør, rejser hun til hans fødeby i Italien fast besluttet på at skeje lidt ud og nyde livet. Men en ung pige har brug for Sofias hjælp og byen er fyldt med gamle familiehemmeligheder og en helt særlig mandlig turist. Chick lit, romantik og italiensk sommervarme for især voksne kvinder.

Engelske Sofia Bianchi har brugt hele sin ungdom på at pleje sin syge far. Faderen har fortalt hende om sin opvækst i Italien, men hun har aldrig selv været der. Da faderen dør, rejser hun til hans fødeby i Italien og får arbejde som tjener på et af byens hoteller. Her arbejder hun sammen med 18-årige Amy, der er stukket af hjemmefra. Den unge pige har brug for Sofias hjælp til afværge uvelkomne tilnærmelser fra hotelejerens søn. Samtidigt forsøger Sofia at finde ud af mere om faderens familie og den hemmelighed, som gjorde at han mistede kontakten med dem. Da den lækre turist Levi dukker op på sin motorcykel og både flirter med Sofia og viser en nysgerrig interesse for Amy, ved Sofia slet ikke hvad, hun skal gøre.

Bogen vil mange ting og beskriver både Sofias familiehistorie, Amys familieproblemer og Levis firma. Man kommer altså aldrig helt i dybden, men er på den anden side heller aldrig i tvivl om at det nok skal ende godt til sidst. Hyggelig kærlighedsroman.

Åsa Hellbergs Toscana tur og retur handler også om italienske familiehemmeligheder.