På trods af at Yehuda Amichai, (1924-2000), regnes for en hovedskikkelse i moderne israelsk poesi har kun ganske få af hans digte hidtil været tilgængelige på dansk, trykt i aviser og tidsskrifter. Med dette fyldige udvalg af Amichaiś lyrik er det nu muligt at stifte bekendtskab med et forfatterskab der stilistisk er påvirket af europæisk modernisme, men som i stof og tematik er uløseligt forbundet med jødisk tradition og historie. Opbruddet fra Tyskland i 1930érne og flugten til Palæstina trækker sine dystre spor af tab og hjemløshed gennem digtene: "Lykken har ingen forældre. En glæde/ lærer ikke af den, der kom før, og den dør uden/ arvinger. // Men sorgen har en lang tradition,/ båret videre fra øje til øje, fra hjerte til hjerte." YA spejler sin personlige erindring i sit folks, sit lands og sin bys (Jerusalem) historie. Vel at mærke uden patos og patriotisme, men i en underspillet form, barsk og direkte, der anvender paradokset som virkemiddel. Sprogligt er YAś digte enkle, men meget billedrige, og spiller underfundigt på modsætningen mellem gammel jødisk rettroenhed og tvivlen og splittelsen som det moderne menneskes vilkår. Digtene er rodfæstet i tid og sted, men først og fremmest taler de som al stor poesi om menneskelige erfaringer i et universelt perspektiv.