Bøger / skønlitteratur / fantasy

En storm af sværd


Beskrivelse


Fantasy. Vinteren tager til. Og det gør intrigerne og brutaliteten også i De Syv Kongedømmer, hvor ingen kan vide sig sikre - heller ikke vores hovedpersoner.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 21. nov. 2012

Gennem tv-serie udgaven af En sang om is og ild-bøgerne er karaktererne og verdenen efterhånden blevet allemandseje, på samme måde som det skete med Tolkiens univers efter Peter Jacksons film. Derudover er der tale om fantasy af en meget høj kvalitet, som vil indfange mange flere læsere via denne danske oversættelse af det tredje bind i serien.

Tredje bind i George R.R. Martins fantasy-romanserie er underholdnings- og kvalitetsmæssigt fuldt på højde med de foregående to bind. Som ved de forrige bøger, skiftes der i hvert afsnit mellem en personlig synsvinkel fra en af karaktererne i det efterhånden meget omfangsrige persongalleri. I En storm af sværd kommer der nye stemmer til den store fortælling, og en mand der før var skurkagtig, viser nu nye sider af sin person. Skiftene mellem de forskellige fortællestemmer og steder bruger Martin som et greb til hele tiden at holde både spændingen og tempoet på et højt niveau. Og Martin er stadig i stand til at skabe åndedrætsberøvende cliff hangers, og brutale henrettelser af centrale karakterer, således at læseren aldrig bliver for sikker på, hvilken retning historien vil tage.

Martins univers er både for fans af historisk højmiddelalder og beskidt og underspillet fantasy,- det ville være oplagt at læse eksempelvis klassikeren Ivanhoe eller Dronningens beskytter, og serien Ridder Jernhøg (om Elenien) generelt, af David Eddings.

Mesterlig fantasyroman, hvor du hverken kommer uden om dette tredje bind eller serien generelt.


litteratursiden.dk

d. 18. dec. 2012

af

af

Arne Larsen

d. 18. dec. 2012

Den fantastiske fantasy-serie ’En sang om Is og ild’ er i den grad ved at udvikle sig til en af de helt store fortællinger indenfor genren - fuldt på højde med Tolkien og Robert Jordan. I dette tredj...


Weekendavisen

d. 22. feb. 2013

af

af

Damian Arguimbau

d. 22. feb. 2013