Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En tyv i tivoli


Beskrivelse


I Tivoli kan man købe roser af fru Rose. Kim opdager, at fru Rose stjæler kundernes punge. Børnene henter vagten og hjælper med at afsløre tyven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. aug. 2011

3 nye titler i serien Lydlet læsning henvender sig til børn, der netop er i gang med at knække læsekoden.

Bøgernes handling foregår i det samme Tivoli-miljø som de foregående i serien. De fire børn Dina, Cato, Kim og Tea besøger Tivoli, og læseren følger de fire børn og deres oplevelser. Forrest er en oversigt over Tivoli. Illustrationen er også trykt som plakat til ophæng. Bagerst i bøgerne er ordlister med små ord fra teksten. Tekstens ordlængde overstiger ikke 6 bogstaver, og der er anvendt mange gentagelser af ord. Børnene får kendskab til ord fra miljøet - her skydetelt og "Den oversavede Dame". Tove Krebs Lange har illustreret bøgerne, og hendes streg er kendt fra Lulubøgerne i serien Læsefidusens kapitelbøger. Samarbejdet mellem forfatter og illustrator fungerer godt. Teksten er sat på 1-2 linjer nederst på siden, og illustrationerne fylder resten af opslagene. De udvider den letlæste tekst, og gør bøgerne farverige og indbydende.

Der udkommer en strøm af lydlette letlæselige bøger for tiden. Titlerne ligner i layout de foregående i serien. Lydret dingo. Mini fra Gyldendal er et alternativ til denne serie. Bøgerne om Tor og Tim og Puk og Siv drejer sig ligeledes om nogle børns oplevelser i hverdagen.

De læsepædagogiske overvejelser gør bøgerne velegnede til læsetræning. Serien har et indbydende layout i glade farver, så mon ikke de små begynderlæsere glæder sig over at komme i Tivoli med Dina, Cato, Kim og Tea.