Mille Kluk - fra En værre heks 1976 - er kommet i 2. kl. på frk. Koglesens Højere Hekseskole, hvor hun igen har fået frk. Barsk til klasselærer. Milles ærkeheksefjende er Hedda, som på ettidspunkt som en hævnakt forvandler hende til en frø. Skæbnen vil, at hun træffer en anden frø, en forvandlet troldmand, som forsvandt for 50 år siden fra en troldmandslejr. Siden har han levet somfrø og savnet sin te og sine boller. Det lykkes Mille ved Allehelgensfesten at få overtroldmanden til at hæve fortryllelsen, så Algernon (frø-troldmanden) igen kan nyde sin eftermiddagste medteboller med smør og honning. Mille får for en gangs skyld ros for sin indsats. - "Heksekunsterne" foregår i et traditionelt kostskolemiljø med personerne i de sædvanlige rollemønstre, men vissesproglige og indholdsmæssige underfundigheder bryder den kendte form. Forfatteren har selv illustreret med sorte tuschtegninger, der giver et muntert - og fyldigt billede af de små hekse og deres"kost"-elige gøremål. For8-10 årige.