En kvinder mister pludseligt sin bedste ven og kæmper med sorgen. Hun overtager mandens hund, som også sørger dybt over sin ejers bortgang. Kvinden må ikke have hund i sin lejlighed, så udfordringerne er mange for det umage par. For læsere af velskrevet og eftertænksom litteratur.
Den unavngivne kvinde mister pludseligt sin bedste ven og mentor, som har begået selvmord. Hun rammes tungt af hans død og kæmper med at komme videre uden det store held. Hun arver vennens grand danois, som også sørger dybt over sin ejers uforståelige fravær. Desværre må hun ikke have hund i sin lille New Yorker-lejlighed og risikerer at blive opsagt. Til trods for de mange udfordringer kæmper de to væsner sig tilbage til livet og knytter et tæt bånd. Dette er den første udgivelse af forfatteren på dansk. Hun vandt National Book Award for den.
Bogen er en delvist selvbiografisk fortælling, hvor fortælleren reflekterer over døden og tabet af sin ven, hunden som menneskets bedste ven og samtidig forholder sig kritisk til den litterære verdens misundelse under den glitrende overflade. En smuk og meget velskrevet fortælling.
Til læsere af intelligente og reflekterende bøger, som fx titler af Rachel Cusk og Celeste Ng.