Medrivende fortælling der udspiller sig i 1960 på et sindssygehospital i Odsherred. Den 11-årige Oskar vokser op i nærheden og bruger meget tid i selskab med de indlagte. Oskar har et åbent sind og ser hver enkelt beboer som det menneske de er, når han deler deres glæder og sorger. For læsere af hjertevarme romaner.
Oskars mor er vaskekone og hans far pedel på sindssygehospitalets afdelinger. Gennem Oskar kommer vi tæt på de forskellige patienter, når han taler med dem eller lytter til dem. Der er fx Fru B., Prinsesse Karen Viola, onkel Ernst, Benny Bagsmæk, Richard/Rita og Jens Andersen/Dr. Jorrick. Der er også den jævnaldrende Ilsebil, som vækker varme følelser i Oskar. Bogens fortælling er inspireret af virkelighedens Fru B., Anny Bure Berntsen, der i 1935 blev indlagt på sindssygehospitalet i Odsherred. Hun var snedkermester og datter af daværende statsminister Klaus Berntsen. Før sin indlæggelse nåede hun at bygge folketingets talerstol og føde to døtre. I 47 år levede og døde Anny Bure Berntsen på hospitalet. Pauline Rehné (f. 1954) er uddannet skuespiller og bogen er hendes debut som forfatter.
Velskrevet roman om en ganske særlig dreng med et åbenhjertigt blik på sin omverden. Bogen er letlæst, med korte kapitler, et levende sprog samt en indlevende handling. Det er en tankevækkende og rørende læseoplevelse, der gør et stort indtryk.
Andre gode romaner om samme emne er fx DansenDe hjerneløse og De hjerneløseAndre gode romaner om samme emne er fx Dansen og .