Gennem fem år mødes Paul Auster og Inge Birgitte Siegumfeldt for at tale om Austers forfatterskab. For fans og studerende.
Samtalebog mellem forfatteren Paul Auster og den danske lektor, Inge Birgitte Siegumfeldt om Austers samlede værker fra ende til anden. Bogen er blevet til over fem års samtaler og interviews. I bogens prolog får vi at vide fra Austers egen mund, at han normalt er loren ved at skulle interviewes, men indvilliger fordi samtaleemnet er værkerne, ikke Austers biografiske person. Auster ønsker samtidig at få renset luften for de misforståede læsninger af hans værker, der er blevet bedrevet over de 30 år, som hans forfatterskab på nuværende tidspunkt har varet. Samtalerne starter værksnært og breder sig ud til betragtninger om livet, kærligheden og litteraturen generelt.
Interessant og velskrevet indblik i Austers forfattervirksomhed; inspirationskilder, hvordan man skriver og hvorfor man skriver. God, systematisk kapitelfortegnelse, så man i studieøjemed kan slå op ved relevant værk.
Paul Auster taler tillige om sit forfatterskab i en brevveksling med J.M. Coetzee Nu og herDen røde notesbog og andre sande historier og han behandler selv sit forfatterskab i bogen Den røde notesbog og andre sande historierPaul Auster taler tillige om sit forfatterskab i en brevveksling med J.M. Coetzee Nu og her og han behandler selv sit forfatterskab i bogen .