Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

En vinterdag i byen


Beskrivelse


Billedbog. På store myldrebilleder følger vi en masse menneskers aktiviteter i byen en vinterdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 20. aug. 2004

Fin myldrebilledbog i kraftigt pap for de ca. 2-4-årige. På de store opslag, helt uden tekst, følger vi en masse menneskers færden og aktiviteter i byen en vinterdag. De 20 børn, voksne og dyr, der er vist på bagsiden, er med på hvert opslag, men derudover er der masser af andre personer og ting at kigge på. Aktiviteterne er af den realistiske og dagligdags slags, en skal til tandlæge, en køber juletræ, en papegøje flyver væk osv., og det gør bogen fin at snakke ud fra. Modellen er velkendt, men tegningerne gør alligevel, at bogen skiller sig ud fra mængden. Berner tegner i en naiv, næsten barnlig stil. Hun har illustreret flere billedbøger, og tegningerne kan bedst sammenlignes med dem i Er du allerede vågen? (99/24). Der er en tydelig sort konturstreg og dæmpede farver. Enkelt og alligevel med mange detaljer. At kaptajn Haddock fra Tintin står på torvet og nyder et bæger kunne være et hint og en tak til en mulig inspirationskilde. En finesse, man ikke ser ved første øjekast, er det, at opslagene hænger sammen som ét langt billede, og at slutningen hænger direkte sammen med begyndelsen. En brugbar bog hvor der ikke er noget der røber, at ophavet er tysk. Endnu ikke udkommet på dansk findes en tilsvarende bog om forår.